Reformer er et konfigurationselement i EG Sundhed — en central del af systemets opsætning.
Reformer er en del af den fælles konfiguration, som er gældende på tværs af alle kommuner i regionen.
Den definerer hvilke sagstyper og undersagstyper, der er tilgængelige, og er evt. knyttet til et pointsystem der styrer, hvor meget en sag vægter for en mødedag.
I praksis er "reform" altså det øverste lag i sagshierarkiet: Reform → Sagstype → Undersagstype.
Kort forklaret: En "reform" er den lovgivningsmæssige ramme, en sag hører under.
Eksempler på gældende og tidligere reformer i EG Sundhed:
- Lovpligtige sager (BEK 327)
- Ikke-lovpligtige sager (BEK 326)
- Førtidspension - Fleksjob - Ressourceforløb
- Sygedagpenge - Jobafklaring
OBS: Termen 'reform' opfattes, defineres og konfigureres forskelligt afhængigt af den enkelte region.
I visse tilfælde er der kun opsat én reform, eksempelvis 'Alle sagstyper'.
Hvem administrerer reformer?
Da reformer er fælles for hele regionen, oprettes, redigeres og deaktiveres de af administratoren i regionen under Systemkonfiguration.
Lokale kommuneadministratorer kan ikke ændre reformer, da en ændring ville påvirke alle kommuner i regionen.
Opret en ny reform
Følg disse trin for at oprette en ny reform:
- Klik på genvejsmenuenøverst i EG Sundhed, og klik derefter på.
- Vælg Reformtype under Reformsager > Sagsopsætning i menuen til venstre.
- Klik på Opret ny reform.
Der åbnes nu et nyt vindue, hvor oprettelse af reformen fortsættes.
Udfyld felterne:
- Navn: angiv reformens navn. Navnet skal være unikt.
- Point: angiv evt. hvor mange point en sag under denne reform skal vægte på en mødedag, hvis der i regionen anvendes pointsystem.
- Aktiv: Sæt flueben i tjekboksen, så reformen aktiveres.
Klik på Gem for at gemme den nye reform.
| Note | ||
|---|---|---|
| ||
En nyoprettet reform (og de sagstyper, der hører under den) kan ikke automatisk vælges, når en kommune opretter en sag. Denne aktivering foretages af kommunen selv – det kan regionen ikke gøre. |
| Note | ||
|---|---|---|
| ||
Koblingen mellem en reform og de sagstyper, der hører under den, foretages ikke her. Den sættes i stedet på den pågældende sagstype (se Sagstyper). |
Rediger en reform
Følg disse trin for at redigere en eksisterende reform:
- Find den ønskede reform i listen, og klik på blyant-ikonet til venstre for navnet på undersagstypen.
- Ret de felter, der skal ændres (Navn eller Point).
Klik på Gem for at gemme ændringerne.
Deaktiver en reform
Følg disse trin for at deaktivere en reform:
- Find den ønskede reform i listen, og klik på den for at åbne den til redigering.
- Sæt status til Inaktiv (fjern flueben ud for Aktiv)
Klik på Gem. Reformen kan herefter ikke vælges, når der oprettes nye sager, men forbliver synlig og uændret på sager, der allerede er oprettet med den pågældende reform.
| Note | ||
|---|---|---|
| ||
En reform kan ikke slettes, hvis den er eller har været i brug. I stedet deaktiveres reformen, så den ikke længere kan vælges på nye sager. |
| Note | ||
|---|---|---|
| ||
Når en reform deaktiveres, fjernes dens kobling til mødedagstyper automatisk. |
