You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 3 Next »

I EG Sundhed findes en dagsorden over de sager, som er booket på et møde.

Dagsordenen er tiltænkt at være et værktøj til at give brugeren et overblik over sine sager på specifikke datoer, og skal hjælpe brugeren til at danne sig et overblik over dagens møder samt hente de nødvendige informationer på sagerne til at kunne behandle dem.

Sådan finder du dagsordenen

Klik på genvejsmenuen øverst i EG Sundhed, og klik derefter på Dagsorden.
Du får nu et overblik over dagsordenen:



Kalenderoverblik

I kalenderen øverst til venstre kan du se de dage, hvor du har sager, der er booket på møder. Dagene vil være markeret med en cirkel.

Når du klikker på en vilkårlig dag i kalenderen, opdaterer siden automatisk til den valgte dag.

Se detaljer på en sag

Du kan se detaljer på sager for den enkelte dag ved at trykke på Detaljer ud for den specifikke sag.

Et popup-vindue åbner, hvor du kan se detaljerne og tilgå sagen.

Ud for den enkelte sag kan du også tjekke status på sundhedskoordinators besvarelse:

  • Hvis sagen er besvaret af sundhedskoordinator, vil -ikonet vise sig.
  • Hvis sagen ikke er besvaret af sundhedskoordinator, vil -ikonet vise sig.

Kun for kommune: I detalje-popup'et kan du desuden tilføje og se deltagere på mødet:

Filtrering af dagsorden

Øverst til højre har du mulighed for at filtrere din visning af møder.
Du kan filtrere din visning ud fra følgende:

  • Afdeling
  • Medlem af team
  • Sagsbehandler
  • Mangler besvarelse
  • Reform
  • Sagstype
  • Undersagstype

Når du har valgt de søgekriterier, du ønsker at søge efter møder med, skal du klikke på Søg.
Du får nu vist de resultater, der matcher din søgning.

Søgning i dagsorden

For kommune, region og sundhedskoordinator sker filtreringen i stedet via en dedikeret søgefunktion i dagsordenen, som kan hjælpe med at finde relevante sager.

Følg disse trin for at søge efter sager:

  1. Klik på genvejsmenuen øverst i EG Sundhed, og klik derefter på Dagsorden:



  2. Filtrer din søgning ved at klikke på de forskellige drop-down-menuer:



  3. Ønsker du at finde sager, som mangler besvarelse, skal du klikke på fluebenet ud for Mangler besvarelse.
  4. For region og sundhedskoordinator: ønsker du at finde sager, som mangler sundhedskoordinator på sagen, skal du klikke på fluebenet ud for Mangler sundhedskoordinator (denne filtrering findes ikke for kommune).
  5. Når du har valgt de relevante filtreringer, klikker du på Søg.
  6. Ønsker du at nulstille din søgning, klikker du på Nulstil filtrering.

Tilføj noter til sagen

Du kan fra dagsordenen tilføje noter til sagen på to måder: en heldagsnote, eller en note til den enkelte sag på dagen.
Fremgangsmåden er beskrevet i separate vejledninger pr. rolle:

Se og hent dokumenter

Hvis du klikker på Dokumenter på sagen, har du mulighed for at se de dokumenter, der er tilknyttet sagen:

Klik på Hent dokumenter for at downloade de dokumenter, der er tilknyttet sagen.

Print dagsorden

Du kan printe dagsordenen for den valgte dag i både kort og lang version.
Ønsker du at printe dagsordenen, skal du klikke på Print i højre hjørne af dagsordenen.
Du får nu to valgmuligheder:

  • Kort dagsorden – her får du sagens vigtigste informationer at se:
    • Tidsrum
    • Borgerens mødetid
    • Reform
    • Sagstype
    • Undersagstype
    • CPR-nummer
    • Navn
    • Sagsbehandler
    • Tolk
    • Sagsnotat.



    • Lang dagsorden – her får du et mere detaljeret overblik over sagens informationer:
      1. Mødetidspunkt
      2. oplysninger om sagen (reform, sagstype, sagsbehandler fra jobcenter, tolk)
      3. oplysninger om borgeren (navn, CPR-nummer, borgerens mødetidspunkt)
      4. oplysninger om rehabiliteringsteam og mødested (team, mødested, team-medlemmer)
      5. oplysninger om sundhedskoordinator (sundhedskoordinator, status på sundhedskoordinators seneste besvarelse)
      6. sagsnotat.



Klik på den type dagsorden, du ønsker at printe. Et popup-vindue åbner:

Klik på Ja. Dagsordenen bliver nu downloadet som PDF-fil.


Vigtigt:

Når du printer en dagsorden, skal du være opmærksom på, at du også printer potentielt personfølsom data. Du må derfor ikke give dagsordenen til nogen uden for organisationen.

  • No labels