You are viewing an old version of this page. View the current version.

Compare with Current View Page History

« Previous Version 6 Next »

Reformsager er sager i EG Sundhed, hvor kommunen anmoder regionens kliniske funktion om rådgivning eller vurdering i en borgers sag ift. helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse . 
Sagen behandles i et sagsflow mellem kommune og region og hører under en reform, som er den lovgivningsmæssige ramme for sagen.

Sagshierarkiet

Reformsager er opbygget i tre lag: Reform → Sagstype → Undersagstype.

  • Reform er den lovgivningsmæssige ramme. Den kan være knyttet til et pointsystem, der styrer, hvor meget en sag vægter på en mødedag.
  • Sagstype angiver borgerens forsørgelsesgrundlag eller juridiske status, fx sygedagpenge eller kontanthjælp.
  • Undersagstype angiver, hvilken ydelse eller service fra regionen der anmodes om. Den styrer bl.a. dokumenttyper, point, sagsflow, frister, maksimalt antal sider og standardtekster.

Hvem konfigurerer hvad?

Reformer, sagstyper, undersagstyper og dokumenttyper er regionens fælles konfiguration og administreres af regionens administrator under Systemkonfiguration. Mødetyper opsættes lokalt af den enkelte kommune. Konfigurationen findes under afsnittet Reformsager i Systemkonfiguration.

Bemærk:

Termen 'reform' defineres og konfigureres forskelligt fra region til region. I visse tilfælde er der kun opsat én reform, fx 'Alle sagstyper'.

Reformsager tager afsæt i to bekendtgørelser udstedt af Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet den 24. februar 2026 med hjemmel i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.:

Lovpligtige sager – BEK nr. 327
Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om fleksjob, førtidspension m.v.
Gælder sager om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension, jobafklaringsforløb og seniorpension.
Kommunen kan i disse sager alene benytte den kliniske funktion og den praktiserende læge. 
Regionens kliniske funktion yder sundhedsfaglig rådgivning og sundhedsfaglig vurdering.

Ikke-lovpligtige sager – BEK nr. 326
Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp m.v.
Gælder øvrige sager på beskæftigelsesområdet, hvor en sundhedsperson rådgiver om helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse.
Kommunen tilrettelægger selv, hvordan rådgivningen tilvejebringes, og træffer selv afgørelsen.


Se de tilhørende undersider for opsætning af reformtyper, sagstyper, undersagstyper, dokumenttyper, sagsflow og mødetyper.

  • No labels