Roller er en del af konfigurationen i EG Sundhed.
Som administrator kan du styre brugernes adgang til moduler og funktionaliteter baseret på specifikke rettigheder.

Dette gør det muligt at sammensætte roller, der matcher de individuelle aftaler og behov, der gælder for den enkelte organisation.

Der er som udgangspunkt rettigheder for alle moduler og funktionaliteter, herunder eksempelvis:

Der tilføjes løbende yderligere rettigheder i takt med, at EG Sundhed videreudvikles med nye moduler og features.

Sådan finder du rollekonfiguration

Følg disse trin:

  1. Klik på genvejsmenuen øverst i EG Sundhed, og klik derefter på Systemkonfiguration
  2. Fold afsnittet Organisation ud
  3. Find og klik på fanen Roller.

Opret en ny rolle

Følg disse trin for at oprette en ny rolle:

  1. Klik på Opret ny rolle øverst i vinduet, hvorefter der åbnes nyt vindue.

  2. Angiv under fanen 'Detaljer' et navn til rollen og evt. en beskrivelse af hvilke rettigheder, rollen indebærer, eller hvem rollen er tiltænkt. Navnet skal være unikt.



  3. Angiv under fanen 'Tilladelser' de rettigheder, rollen skal have – markér med flueben på rettigheder for enkelte moduler/funktionaliteter.
  4. Se og/eller angiv hvilke brugere, der har/skal have den pågældende rolle - markér med flueben for hver enkelt bruger.


  5. Klik på Gem.

Rediger en rolle

Følg disse trin for at redigere en eksisterende rolle:

  1. Find rollen i listen under Roller.
  2. Klik på "Blyant-ikonet" til venstre for navnet rollen.
  3. Tilføj eller fjern rettigheder efter behov.
  4. Klik på Gem.

Ændringerne slår øjeblikkeligt igennem for alle brugere, der allerede har rollen tildelt.

Deaktiver en rolle

Følg disse trin, hvis en rolle ikke længere skal kunne tildeles brugere:

  1. Find rollen i listen under Roller.
  2. Klik på "Blyant-ikonet" til venstre for navnet rollen.
  3. Klik på fanen 'Brugere' i vinduet og herefter 'Vælg/Fravælg alle brugere' - tjek at flueben er fjernet fra alle brugere.


  4. Klik tilbage på fanen 'Detaljer' og Fjern flueben ud for Aktiv.
  5. Klik på Gem.

Roller kan ikke slettes, kun deaktiveres.
En rolle kan ikke deaktiveres, hvis den er tildelt en eller flere brugere:

Tildel en rolle til en bruger

Tildelingen af roller til brugere kan også administreres under Brugerliste.